Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanForumBliv MedlemKontaktGeneralforsamlingMedlemmerRepræsentantskabBestyrelsenØkonomiVedtægter
Rubanforum
pr Foto: pr

Medlemsmøde

Borgerjournalistik, foto og video

 

Så skete det!

Vi fik Erhvervsstyrelsens godkendelse af vores projekt og kan gå i gang med en perlerække af kurser i “borgerjournalistik”

Vi kan nu invitere til det medlemsmøde, som vi  omtalte i vores informationsbrev  af 9. februar 2020 ( https://rubanforum.dk/id/9595/informationsbrev-090220 )

Møder er fastsat til onsdag den 26. februar kl. 19.00 i Horne Hallen, Stadionvej 21, 6800 Varde.

I er velkomne til at invitere repræsentanter for det lokale foreningsliv i jeres område med til mødet. Formodentligt kan også de lokale sportsforeninger, støtteforeninger, erhvervsklubber, husholdningsforeninger, jagtforeninger, kirkelige organisationer. lokalarkiver, osv. osv. have glæde af - gratis - at deltage i vores kurser om formidling i tekst og fotos / video. (Ved overtegning vil Ruban-medlemmer dog have fortrinsret.)

Venligst lad os vide, hvor mange I regner med deltager.

På mødet vil vi - sammen med vores to konsulenter - gennemgå de planlagte kurser i detaljer. De to konsulenter er journalist Katrine Friisberg og fotograf Rasmus Bendixen.

Herefter har I mulighed for til at stille alle de spørgsmål, I har lyst til.

Vi kan ikke garantere, at vi vil have dato, tid og sted klar for alle kurser, men vi skal gøre vores bedste for at have så meget på skinner som overhovedet muligt. Vi vil også have noget informationsmateriale klar til jer.

Allerede nu vil vi dog gerne have lov til at henlede jeres opmærksomhed på fem særlige workshops.

Det drejer sig om fem workshops af fem timer varighed, hvor lokale Ruban-ildsjæle sammen med Katrine Friisberg kan producere “den gode lokale historie” til jeres hjemmeside. Ideen med disse workshop er - dels at lære noget om at skrive “den gode historie” - og dels at de enkelte historier skal tjene som inspiration for andre.

De fem workshops kan vi af gode grunde ikke sætte tid og sted på. Det afhænger af jeres initiativ. I er derfor allerede nu meget velkomne til at søge om at komme i betragtning til en af de fem workshops. I skal bare kontakte Bjarne 20357888 nrnebelinfo@gmail.com  / Rud Larsen, tlf.: 3048 6670 – e-mail: rudlarsen@gmail.com så vil vi tage os af det videre fornødne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

mandag 17 feb 2020 - Bjarne Frederik Buhl